Art. 0003 Rev. 1848 Fare: fototoksisk

Fytofotodermatit

Indhold
  1. Årsag
  2. Mekanisme
  3. Tegn og symptomer
  4. Førstehjælp
  5. Forebyggelse
  6. Prognose
  7. Se også
  8. Referencer

For den plante, der oftest er ansvarlig i Europa, se Kæmpe-bjørneklo.

Denne artikel er til generel oplysning og er ikke lægelig rådgivning. Saft i øjnene, blæredannelse over et stort område, eller enhver forbrænding hos et barn kræver lægehjælp.

Fytofotodermatit (af græsk phyton, »plante«, phōs, »lys«, og derma, »hud«) er en forbrændingslignende hudreaktion forårsaget af kontakt med visse plantesafter efterfulgt af udsættelse for ultraviolet lys.1 Saften er harmløs i mørke. Kontakten er smertefri og efterlader intet mærke: skaden viser sig først, efter huden har været udsat for lys, bliver synlig efter omkring et døgn og når sit højdepunkt to til tre dage senere.2 Den ramte hud forbliver ofte mørk i måneder og kan forblive lysfølsom i årevis.3

På grund af denne forsinkelse forbinder mange af de ramte ikke deres skader med årsagen. Forbrændingens striber og stænk følger kontaktens mønster — strejfet af et blad, en dryppende saftplet, formen af en hånd — og er blevet forvekslet med andre skader, hos børn blandt andet med tegn på mishandling.4

Årsag

Reaktionen forårsages af furanocumariner, stoffer som flere planteslægter danner som forsvar mod insekter og svampe. I skærmplantefamilien, Apiaceae, findes de i kæmpe-bjørneklo og dens slægtninge, vild pastinak og kvan; i citrusfamilien forekommer de i limefrugter, hvor de forårsager sommerbartenderes »margarita-forbrænding«.1 Kæmpe-bjørnekloerne er den farligste kilde i Europa på grund af den mængde saft, de bærer, og størrelsen af planterne, hvis blade og stængler let strejfer bar hud.

Stofferne i bjørneklo omfatter psoralen, bergapten, xanthotoxin og angelicin, som ofte er det mest udbredte af dem. De findes i alle dele af planten, og i den højeste koncentration i frugten.5 Se Furanocumarin § I bjørneklo.

Mekanisme

Furanocumariner trænger ind i huden inden for minutter efter kontakt. Når de rammes af langbølget ultraviolet lys (UVA, groft sagt 320–400 nm), binder de sig til hudcellernes DNA og danner reaktive oxygenforbindelser, hvilket dræber cellerne og udløser betændelse.1 Huden er mest følsom fra omkring en halv til to timer efter kontakten, men forbliver følsom meget længere.

Den samme reaktion stimulerer pigmentcellerne, hvilket er årsagen til, at en mørkfarvning af huden — hyperpigmentering — følger forbrændingen og varer længere end den.

Tegn og symptomer

Fig. 1 Reaktionens forløb

Typisk forløb efter kontakt med bjørneklosaft. Tiderne er omtrentlige og afhænger af mængden af saft og af lys.

Tid efter udsættelseTegn
MinutterIngen. Kontakten er smertefri.
Omkring 24 timerRødme og en brændende fornemmelse, i striber og pletter, der følger kontakten.
Omkring 48 timerBlærer, undertiden store og fyldt med væske.
Omkring 72 timerReaktionen er på sit højeste.
Efter en ugeBrun hyperpigmentering begynder, efterhånden som blærerne heler.
Måneder til årMørke mærker falmer langsomt. Huden kan rødme igen, hver gang den udsættes for stærkt sollys.
Fig. 2 Kontakt, så lys
1. Bevæg dig hen over huden. Det gør ikke ondt.
0 h · no symptoms
The reaction in miniature. Sap on the skin causes no pain and leaves no mark until the skin is exposed to ultraviolet light; the burn then develops over two to three days, and the pigmentation outlasts it by months. Washing before exposure prevents most of the injury.

Førstehjælp

Hvis saft rammer huden:26

  1. Vask det af med det samme med sæbe og rigeligt koldt vand.
  2. Tildæk området, og hold det væk fra sollys i mindst 48 timer — også på grå, overskyede dage, hvor ultraviolet lys stadig er til stede.
  3. Søg lægehjælp, især hvis der opstår blærer. Tidlig behandling med lokale kortikosteroider kan mindske reaktionen; store forbrændinger behandles som forbrændinger.
  4. Hvis der kommer saft i øjnene, skylles de med det samme med vand, brug solbriller, og søg akut hjælp.

Efter helingen bør den ramte hud beskyttes med solcreme i flere måneder.6

Forebyggelse

Kontakt undgås ved ikke at røre planten, og ved kun at arbejde blandt den i fuldt beskyttelsestøj: vandtætte syntetiske dragter, lange handsker og øjenbeskyttelse (se Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo § Sikkerhed). Buskryddere og trimmere, som sprøjter saft ud over brugeren, bør ikke benyttes.7 Børn bør læres at genkende planten og advares mod at bruge dens hule stængler som pusterør eller kikkerter.3

Prognose

Forbrændinger heler i løbet af dage til uger. Den efterfølgende hyperpigmentering varer som regel måneder og kan vare ved i årevis, og nogle patienter forbliver usædvanligt lysfølsomme på den ramte hud i flere år efter skaden.3 I sjældne tilfælde kan forbrændinger være omfattende nok til at kræve hospitalsbehandling.

Se også

Footnotes

  1. DermNet. “Phytophotodermatitis” and “Cow parsnip or hogweed”. Retrieved 26 September 2026. ↩ ↩2 ↩3

  2. New York State Department of Environmental Conservation. “Giant Hogweed”. Retrieved 26 September 2026. ↩ ↩2

  3. Nielsen, C.; Ravn, H. P.; Nentwig, W.; Wade, M., eds. (2005). The Giant Hogweed Best Practice Manual: Guidelines for the management and control of an invasive weed in Europe. Hørsholm: Forest & Landscape Denmark. ISBN 87-7903-209-5. ↩ ↩2 ↩3

  4. Barradell, R.; Addo, A.; McDonagh, A. J. G.; Cork, M. J.; Wales, J. K. H. (1993). “Phytophotodermatitis mimicking child abuse”. European Journal of Pediatrics. 152 (4): 291–292. doi:10.1007/BF01956735. ↩

  5. Pira, E.; Romano, C.; Sulotto, F.; Pavan, I.; Monaco, E. (1989). “Heracleum mantegazzianum growth phases and furocoumarin content”. Contact Dermatitis. 21 (5): 300–303. doi:10.1111/j.1600-0536.1989.tb04747.x. ↩

  6. NatureScot (2022). “Scots warned of giant hogweed danger”. Retrieved 26 September 2026. ↩ ↩2

  7. Freeman, K.; Hubbard, H. C.; Warin, A. P. (1984). “Strimmer rash”. Contact Dermatitis. 10 (2): 117–118. doi:10.1111/j.1600-0536.1984.tb00357.x. ↩

Denne artikel er en oversættelse af den engelske artikel, revision 1848.

Vis kildetekst for Fytofotodermatit

Redigering er sat på pause i frøsætningssæsonen. Du kan se og kopiere kildeteksten til denne side.

På andre sprog

Hogweed.org er i fælleseje på 4 sprog. Hver udgave er oversat fra den engelske.

English Phytophotodermatitis
Português Fitofotodermatite
Nederlands Fytofotodermatitis
Dansk Fytofotodermatit