Fra dagens udvalgte artikel
Kæmpe-bjørneklo er fællesbetegnelsen for flere høje, invasive plantearter i slægten Heracleum, indført i Europa i det nittende og tyvende århundrede som prydplanter og senere som højtydende foder. En udvokset plante bliver op til fem meter høj og spreder titusindvis af frø, de fleste fra dens øverste skærm. Dens saft er harmløs i mørke, men forbrænder hud, der senere udsættes for lys, og skæres planten ned uden at fjerne roden, tilskyndes den blot til at vende tilbage med flere hoveder. Varig bekæmpelse angriber roden, fortsætter til frøbanken er udtømt, og udføres på tværs af hele vandoplande på én gang. (Hele artiklen…)
Skærm er et blomsterhoved, hvor blomsterstilkene udspringer fra ét punkt, som ribberne i en paraply. Hos kæmpe-bjørneklo danner skærmene et hierarki på op til fire ordener. Topskærmen, én ud af omkring otteogtyve, åbner sig først og sætter næsten halvdelen af plantens frø, og de tungeste; skærmene af laveste orden sætter næsten ingen og fungerer som pollendonorer. Målt med Lorenzkurven og Gini-koefficienten, redskaber lånt fra økonomien, er uligheden blandt skærmene på én plante større end indkomstuligheden i noget land ifølge de seneste opgørelser. Det ofte citerede tal på 100.000 frø pr. plante viser sig at være talt fra blomster. (Hele artiklen…)
Furanocumariner er plantestoffer, der intet gør i mørke og binder sig til DNA i ultraviolet lys. De får bjørneklosaft til at forbrænde huden; de ryddede psoriasis i den første fotokemoterapi, i 1974; og de står bag grapefrugteffekten, opdaget ved et tilfælde i 1989, som ændrer virkningen af over 85 lægemidler. Sommerfuglelarver har udviklet enzymer til at nedbryde dem, og planterne har svaret igen med nye, bøjede molekyler, som enzymerne håndterer dårligere: et våbenkapløb, som begge sider betaler for. (Hele artiklen…)
Rundlobet bjørneklo er en kæmpe-bjørneklo fra Kaukasus, plantet i hele Sovjetunionen fra 1947 som en højtydende ensilageafgrøde; i perioden 1962 til 1966 alene blev 5.500 kg frø af de nye ensilageplanter sendt ud til næsten 1.500 gårde. Den forbrændte de arbejdere, der håndterede den, og gav mælken fra de køer, der åd den, en bismag. Dyrkningen ophørte i 1980'erne, og i 1990'erne, da markerne blev opgivet, spredte planten sig ukontrolleret. I 2012 blev dens sort slettet fra det statslige register, fordi den havde mistet sin økonomiske nytte; siden 2015 har den officielt været et ukrudt. (Hele artiklen…)
Frøbank er reserven af levende frø i jorden. Hos kæmpe-bjørneklo ligger næsten det hele i de øverste fem centimeter, og den overlever enhver synlig plante: 8,8 procent af nedgravede frø overlever ét år, 1,2 procent tre år, og en tiendedel procent syv år. Selv det er omkring tyve frø fra én enkelt plante — nok til at begynde forfra. Et program bedømmes ikke på de planter, det fjerner, men på årene uden frøsætning. (Hele artiklen…)
Hypotesen om fjendeflugt hævder, at invasive arter trives, fordi de har efterladt deres fjender derhjemme. Testet på kæmpe-bjørneklo i begyndelsen af 2000'erne slog den stort set fejl: planten har intet sted sine egne fjender, og næsten enhver kandidat til dens biologiske bekæmpelse viste sig også at æde pastinak. I det lange løb aftager bevoksningerne dog: efter omkring tredive år vender ændringer i deres egen jord sig imod dem. (Hele artiklen…)
Lag-fase er den tid, en invasiv art tilsyneladende ikke foretager sig noget, før den eksploderer. Kæmpe-bjørneklo ventede i Europas haver i størstedelen af et århundrede; så ændrede landskabet sig, og dens udbredelse begyndte at fordobles hvert niende til fjortende år. I hele Europa afspejler nutidens fremmede arter 1900-tallets økonomi bedre end 2000-tallets — en arv kendt som invasionsgæld. (Hele artiklen…)
Hårfrugtet bjørneklo er en flerårig bjørneklo med to liv. I Iran er dens tørrede frugter krydderiet golpar, indsamlet i naturen og opført af Slow Food-fonden blandt truede fødevarer. I Nordnorge er den tromsøpalmen, et navn først registreret blandt besættelsesstyrkerne i 1944: et symbol for byen, som har opkaldt en revy, en filmpris og et ældrecenter efter den, og et ukrudt af meget høj risiko, hvis import, udsætning og salg er forbudt. Frugter importeret fra Iran sælges i norske butikker til en pris, Artsdatabanken mener er for høj til, at nogen ville så dem; den nationale vurdering fra 2018 fandt ingen mulighed for at blive planten kvit i nord inden for den nuværende mellemistid. (Hele artiklen…)
Almindelig bjørneklo er den hjemmehørende bjørneklo på europæiske enge og vejkanter, og typearten for sin slægt: kæmpe-bjørnekloerne har deres navn fra den. Dens unge blade blev fermenteret til en sur suppe, barszcz, som i det syttende århundrede blev serveret for professorerne i Kraków hver onsdag i fasten; i det attende var den blevet en fattigmandsret, og rødbeden overtog både dens plads og dens navn. Krydsninger med kæmpen lykkes kun den ene vej og giver næsten sterile hybrider; hvis der overhovedet strømmer gener, strømmer de fra kæmpen ind i den hjemmehørende plante. (Hele artiklen…)
Hydra-effekt er det paradoks, hvor det at dræbe flere individer giver en større bestand. Kæmpe-bjørneklo viser den kompensation, det hele hviler på: skær topskærmen af, og planten sætter lige så meget frø som før, fra de hoveder, der gror i dens sted; skær hver eneste skærm af, og næsten halvdelen af planterne blomstrer igen samme sommer. Kun ødelæggelse af roden bryder kredsløbet, som Iolaos opdagede, da han brændte Hydraens halse. (Hele artiklen…)
For nylig udvalgt: Skærm · Furanocumariner · Rundlobet bjørneklo
I nyhederne
- Hogversity åbner tre nye feltøvelser: en jordbundskortlægning, en akkumulationsøvelse og et forsvar af kolonihaverne.
- En føderal lov i Rusland forpligter nu jordejere til at udrydde de farlige invasive planter, deres region har opført på liste, under trussel om at miste jorden (se Rundlobet bjørneklo).
- Frivillige fra syv nabooplande gennemfører den første koordinerede rydning af den øvre flodstrækning.
- Et langtidsstudie finder, at gentagen slåning forlænger levetiden for de enkelte planter.
- Et amtsråd foreslår frivillige retningslinjer for lodsejere; kritikere siger, at tiltagene »kun stækker toppen«.
- En biavlerforening lobbyer imod fjernelse langs kanalen med henvisning til nektarudbyttet. Diskussionen fortsætter.
Nyt: røde flag på Hogatlas · feltkortet · Hogversity i Telegram
I gang: Frøspredningssæson · Rodstikningssæson åbner i april
Nyligt fjernet: Mill Lane-bevoksningen (etabl. 2019) · Kanalstien øst · Stationssporene
Vidste du …
- … at det at skære blomsterhovedet af en kæmpe-bjørneklo kan få den til at vokse adskillige flere?
- … at én skærm ud af omkring 28 på en kæmpe-bjørneklo sætter næsten halvdelen af frøene, mens skærmene i bunden udelukkende fungerer som pollendonorer?
- … at næsten hvert eneste insekt, der er testet til biologisk bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, også åd pastinak?
- … at de stoffer, der får bjørneklosaft til at forbrænde huden, også står bag grapefrugteffekten, opdaget ved et tilfælde i 1989?
- … at Rundlobet bjørneklo blev slettet fra det russiske sortsregister, fordi den havde mistet sin økonomiske nytte?
- … at de femten år, bjørneklofrø siges at overleve i jorden, går tilbage til et enkelt konferencepapir?
- … at Europas fremmede arter afspejler 1900-tallets økonomi bedre end 2000-tallets, en arv kendt som invasionsgæld?
- … at en haveskribent i 1883 rådede til, at kæmpe-bjørnekloer ikke burde få lov til at monopolisere jorden?
- … at intet siver ned gennem løvhanget i en moden bjørneklobevoksning?
- … at ordet radikal oprindeligt betød »af roden«?
- … at Linné forklarede navnet Heracleum som en hyldest til Herakleides, Hippokrates' far, snarere end til Herakles?
- … at kæmpe-bjørnekloer på Buckingham Palaces grund ifølge DNA-beviser viste sig at stå tættere på hårfrugtet bjørneklo?
- … at suppen barszcz oprindeligt blev lavet af bjørneklo, og blev serveret for professorerne i Kraków hver onsdag i fasten?
- … at den røde blødbille i Storbritannien er kendt som »the hogweed bonking beetle« — frit gengivet, »bjørneklo-knalde-billen«?
- … at navnet tromsøpalme første gang er registreret i en tysk guide skrevet i 1944 til besættelsesstyrkerne?
- … at krydderiet golpar bliver konfiskeret i amerikanske lufthavne som frøet af et skadeligt ukrudt?
- … at Norges risikovurdering fra 2018 ikke fandt nogen mulighed for at blive tromsøpalmen kvit i nord inden for den nuværende mellemistid?
- … at en lettisk bekendtgørelse behandler en blomstrende bjørneklo med en udviklet skærm som bevis for, at jordejeren intet gjorde?
- … at tre årtier efter, at en lettisk botaniker kaldte Rundlobet bjørneklo en »botanisk mårhund«, satte EU selve mårhunden på samme liste?
- … at larverne af pastinakmøllet bruger en tredjedel af deres tid på at spinde, og forsvarer deres spind som territorium?
- … at vild pastinak i Amerika blev mere giftig, da dens gamle fjende, pastinakmøllet, indhentede den?
- … at hullerne, et møl gnaver i bjørneklostængler, huser bænkebidere og ørentviste i månedsvis, og at hullavede huller virker lige så godt?
- … at russiske offentlige kontrakter i 2024 betalte for herbicid alene på 21.553 hektar bjørneklo, og for græssåning på 0,8 hektar?
- … at en fåreflok, der afgræssede kæmpe-bjørneklo ved floden Deveron, blev skåret ned til omkring en fjerdedel af sine fåredage på to år uden at miste kontrollen over planten?
- … at det europæiske projekt, der søgte efter en naturlig fjende af kæmpe-bjørneklo, kaldte sin manglende succes med at finde én »en forbløffende«?
- … at Cæsar ved borgerkrigens begyndelse tog 1.500 pund silfium fra den romerske statskasse, sammen med guldet og sølvet?
- … at skarntyden slap op ved henrettelsen af Fokion, ville bøddelen ikke male mere, medmindre han fik betalt tolv drakmer?
- … at den sygdomsresistente kvalitetsselleri fra én dagligvarekæde indeholdt flere furanocumariner, forbindelserne der får huden til at brænde i sollys, end andre mærker?
- … at hundredårsplanten i 1886 blev rapporteret at være »en profitabel investering« i Mexico, hvor dens ejere fældede blomsterstanden og lod saften gære?
- … at det ikke slår en kæmpe-bjørneklo ihjel at skære dens blade af, men forlænger dens liv ved at udskyde dens eneste blomstring?
- … at talipotpalmen oplagrer stivelse i sin stamme i 30 til 40 år og derefter bruger den på det, der er blevet kaldt »naturens største buket«?
Mærkedage
- 2002 – Den Europæiske Unions Giant Alien-projekt begynder sin søgen efter en måde at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på. Det vil ikke finde nogen naturlig fjende, der kan udsættes.
- 2015 – Rusland fjerner Rundlobet bjørneklo fra sit klassifikationssystem for landbrugsprodukter: den tidligere ensilageafgrøde er ikke længere en afgrøde.
Datoerne leveres af Hogdata.
Dagens udvalgte billede
Planche I. Heracleum mantegazzianum, habitus. En udvokset plante i sit sidste, blomstrende stadie, tegnet i stil med det nittende århundredes botaniske plancher og sat i syv-bit ASCII. Topskærmen vises øverst; pæleroden, som overlever slåning, under jordlinjen.
Planche: Hogweed Commons · i fælleseje (CC0) · SVG, 3 varianter
Planche II. Den sammensatte skærm. Stråler breder sig fra ét enkelt punkt, hver bærende en småskærm af små hvide blomster; topskærmen hos en kæmpe-bjørneklo kan nå 80 cm i tværmål.
Planche: Hogweed Commons · i fælleseje (CC0) · SVG, 3 varianter
Planche III. Delfrugten, omkring seks gange naturlig størrelse. En flad, vinget halvfrugt, mærket med kølleformede oliekanaler. En plante spreder omkring tyve tusind af dem.
Planche: Hogweed Commons · i fælleseje (CC0) · SVG, 3 varianter
Planche IV. Rodstikning. Pæleroden skæres over under rodhalsen med en skarp spade: den eneste mekaniske metode, der dræber planten fuldstændigt.
Planche: Hogweed Commons · i fælleseje (CC0) · SVG, 3 varianter
Planche V. Livscyklussen. Frø, en rosetplante i ét til fem år, én blomstring, frøregnen, og død. Frøbanken fortsætter.
Planche: Hogweed Commons · i fælleseje (CC0) · SVG, 3 varianter
Planche VI. Beskyttelsesudstyr. Ansigtsskærm eller beskyttelsesbriller, vandtæt syntetisk kedeldragt, lange handsker uden på ærmerne, gummistøvler. Saft trænger igennem bomuld.
Planche: Hogweed Commons · i fælleseje (CC0) · SVG, 3 varianter
Planche VII. Forbrændingens forløb. Smertefri kontakt, så lys; rødme efter omkring 24 timer, blærer efter 48, det værste efter 72, og mørke mærker i uger eller år.
Planche: Hogweed Commons · i fælleseje (CC0) · SVG, 3 varianter
Planche VIII. Heracleum persicum, tromsøpalmen. Flere stængler fra én rodhals og kuplede skærme, blomstrende år efter år fra den samme rod.
Planche: Hogweed Commons · i fælleseje (CC0) · SVG, 3 varianter
Andre områder af Hogweed.org
- Landsbybrønden
- Diskussion af politik og praksis.
- Spørgehjørnet
- Spørg om en plante, du ikke kan bestemme.
- Hogdata
- Struktureret data, frit for enhver at bruge (api.hogweed.org).