Art. 0019 Rev. 1845
Ordliste over bjørneklotermer
Fra Hogweed.org, encyklopædien i fælleseje
Indhold
Denne ordliste over bjørneklotermer definerer de botaniske, kemiske, økologiske og redaktionelle begreber, der bruges på Hogweed.org. Flere af disse ord har fået andre betydninger uden for botanikken. I denne encyklopædi bruges de kun i de betydninger, der er angivet nedenfor.
Botanik
- Andromonøki
- Det forhold, at hanblomster og tvekønnede blomster bæres på samme plante: af andro-, »han-«, og monøkisk, af græsk monos, »ene«, og oikos, »hus« — begge slags blomster bor i ét hus. Hos kæmpe-bjørneklo stiger andelen af hanblomster med skærmens orden; se Skærm § Arbejdsdeling.
- Apikal dominans
- Undertrykkelsen af sideknopper fra skuddets vækstspids (apex), formidlet især af hormonet auxin, som dannes i spidsen. Fjernes spidsen (dekapitering), frigives sideknopperne, som derefter vokser ud. Hos bjørneklo giver afskæring af topskærmen som regel flere mindre skærme i dens sted; se hydra-effekt.
- Dekapitering
- I havebrug, fjernelse af et skuds vækstspids. Det dræber ikke planten; det omfordeler væksten til sideknopperne. Se apikal dominans.
- Delfrugt
- En af de to halvdele, som den tørre frugt hos skærmplantefamilien (Apiaceae) deler sig i, når den er moden. Hos bjørneklo rummer hver delfrugt ét enkelt frø og kaldes som regel bare et frø.
- Dvale
- En tilstand, hvor et levende frø ikke spirer, selv under gunstige forhold, før et bestemt krav — ofte en periode med kulde — er blevet opfyldt. Se stratifikation.
- Kapitat
- Hovedformet, eller samlet i en tæt, hovedlignende klase. Af latin caput, »hoved«.
- Monokarpisk
- Som kun blomstrer og sætter frø én gang og derefter dør. Kæmpe-bjørneklo er en monokarpisk flerårig plante: den kan leve i flere år som rosetplante, men dens første blomstring er også dens sidste.
- Pollendonor
- En blomst, skærm eller plante, der bidrager med pollen, men ikke selv sætter frø. Hos kæmpe-bjørneklo fungerer skærmene af laveste orden udelukkende som pollendonorer.
- Protandri
- At en blomsts hanlige dele modnes før de hunlige, så hver blomst afgiver sit pollen, inden den selv kan modtage noget. Hos bjørneklo gennemgår hele skærmen først en hanlig fase og derefter en hunlig.
- Pælerod
- En stor, central rod, der vokser lodret nedad, og hvorfra mindre rødder forgrener sig. Bjørneklos pælerod oplagrer de reserver, som planten genvokser fra efter afskæring.
- Radikal
- Som udgår fra roden, eller fra rodhalsen umiddelbart over den. Radikale blade danner basalrosetten. Af latin radix, »rod«. I denne encyklopædi bruges ordet kun i denne betydning.
- Rodhals
- Overgangen mellem rod og stængel ved eller lige under jordoverfladen, hvorfra nye skud opstår. Bekæmpelse er kun varig, når rodhalsen ødelægges eller adskilles fra roden.
- Rosette
- En cirkulær samling af blade ved jordoverfladen. Kæmpe-bjørneklo tilbringer det meste af sit liv som rosetplante, mens den opbygger reserver i pæleroden til sin ene blomstring.
- Satellitskærm
- En sekundær skærm på et af de skud, der omgiver topskærmen. Satellitterne åbner sig efter den og sætter mindre frø.
- Selvforenelig
- I stand til at sætte frø med sit eget pollen. Kæmpe-bjørneklo er fuldt selvforenelig, så en enkelt plante kan grundlægge en hel bestand.
- Skærm
- En blomsterstand, hvor blomsterstilkene (strålerne) udspringer fra ét enkelt punkt, som ribberne i en paraply (latin umbella, »solskærm«). I en sammensat skærm bærer hver stråle sin egen mindre skærm, småskærmen. Se hovedartiklen.
- Stokløbning
- Den hurtige stængelstrækning fra en roset frem mod blomstring. Kæmpe-bjørneklo stokløber kun én gang, i sit sidste leveår.
- Stratifikation
- Udsættelse af frø for en periode med kolde, fugtige forhold, som bryder deres dvale. I naturen sørger vinteren for dette; frø, der ikke er blevet stratificeret, spirer ikke.
- Topskærm
- Skærmen, der afslutter hovedstænglen: den første til at åbne sig, den største, og hos kæmpe-bjørneklo kilden til næsten halvdelen af plantens frø. Se Skærm.
- Vitta
- En oliekanal i frugtvæggen hos skærmplantefamilien (Apiaceae) (flertal vittae). Hos bjørneklo er vittae iøjnefaldende, mørke og kølleformede, og de er en hjælp til at identificere frøet.
Kemi
- Angelicin
- Stamforbindelsen for de angulære furanocumariner: de samme tre ringe som psoralen, men bøjet. Den binder DNA én gang, men kan ikke sammenføje to strenge. Ofte den største enkeltstående furanocumarin i bjørneklo.
- Fototoksisk
- Kun skadelig i tilstedeværelse af lys. Et fototoksisk stof gør intet i mørke; se fytofotodermatit.
- Furanocumarin
- En klasse af plantestoffer, herunder psoralen, bergapten og xanthotoxin, som er harmløse i mørke, men binder sig til DNA, når de aktiveres af ultraviolet lys. Se hovedartiklen og fytofotodermatit.
- Fytoalexin
- Et forsvarsstof, som en plante danner som reaktion på angreb fra en svamp eller anden mikrobe. Nogle furanocumariner er fytoalexiner.
- Interkalering
- Indskydningen af et fladt molekyle mellem DNA'ets stablede basepar. Furanocumariner interkalerer i mørke og reagerer, når lyset når frem.
- Monoaddukt
- Et produkt, hvor et molekyle har bundet sig til den ene DNA-streng på ét punkt. En furanocumarin danner en monoaddukt med et thymin, efter at have absorberet én foton ultraviolet A.
- Psoralen
- Stamforbindelsen for de lineære furanocumariner, C11H6O3: tre ringe i en lige række. Dens methoxy-derivater er bergapten (5-MOP) og xanthotoxin (8-MOP, methoxsalen).
- PUVA
- Psoralen plus UVA: fotokemoterapi med en furanocumarin, indtaget eller påsmurt, efterfulgt af ultraviolet A, indført mod psoriasis i 1974. Den samme reaktion, der rydder huden, kan forårsage hudkræft.
- Tværbinding mellem strenge
- En kovalent bro mellem DNA'ets to strenge, som forhindrer dem i at skilles ad. En lineær furanocumarin, der har dannet en monoaddukt, kan absorbere endnu en foton og binde sig til den modsatte streng.
- Ultraviolet A
- Det ultraviolette lys med den længste bølgelængde, ca. 315 eller 320 til 400 nm, som i stor mængde trænger gennem atmosfæren. Bjørneklo-forbrændinger forårsages mest effektivt ved 330–335 nm.
Økologi
- Dominans
- Den grad, hvori én art styrer forholdene i et samfund gennem sin størrelse, sit antal eller sin dækningsgrad. En moden bjørneklobevoksning domineres af en enkelt art, som tager størstedelen af lyset.
- Fjendeflugt
- En indført arts flugt fra planteædere og sygdomme fra dens naturlige udbredelsesområde. Se Hypotesen om fjendeflugt.
- Frøbank
- Reserven af levende frø i jorden. Se hovedartiklen.
- Frøregn
- De frø, der når frem til et givet område i en given periode. Frøregnen genopfylder frøbanken.
- Gini-koefficient
- Et mål for ulighed, fra 0, når alle medlemmer af en bestand har en lige stor andel, til 1, når ét enkelt medlem har det hele. Udviklet til indkomster, men har siden 1984 været brugt til at beskrive hierarkier af størrelse og udbytte i plantebestande. Se Skærm § Ulighed.
- Hydra-effekt
- En stigning i en bestands størrelse som reaktion på en stigning i dødeligheden blandt dens medlemmer. Se hovedartiklen.
- Hydrokori
- Spredning af frø med vand. Bjørneklofrø flyder og føres nedstrøms langs floder, vandløb og grøfter.
- Invasionsgæld
- De invasioner, som tidligere indførsler allerede har gjort uundgåelige, men som endnu ikke er sket. I hele Europa afspejler nutidens fremmede arter 1900-tallets økonomi bedre end 2000-tallets. Se Lag-fase.
- Invasiv art
- En art, der er indført uden for sit naturlige udbredelsesområde, og hvis spredning skader miljøet, økonomien eller menneskers sundhed.
- Kolonisering
- En arts etablering i et område, hvor den ikke tidligere har været til stede.
- Lag-fase
- Perioden mellem en invasiv arts ankomst og begyndelsen på dens hastige spredning. Se hovedartiklen.
- Lorenzkurve
- En graf over den kumulative andel af en helhed mod den kumulative andel af bestanden, der besidder den, ordnet fra mindst til størst. Jo længere kurven synker under diagonalen, desto mere ulige er fordelingen.
- Monokultur
- Et samfund bestående af en enkelt art. Intet andet gror der i længden.
- Opholdstid
- Tiden siden en art blev indført til en region. Jo længere den har været til stede, desto mere udbredt har den tendens til at være.
- Pionerart
- Den første art til at kolonisere bar eller forstyrret jord og dermed indlede successionen.
- Propaguletryk
- Antallet af individer, der indføres til et sted, og antallet af gange, de ankommer. Jo mere frø der flyttes, og jo oftere, desto mere sandsynlig er en invasion.
- Reproduktionssikring
- Evnen til at sætte frø uden en mage, som regel ved selvbestøvning. Den gør det muligt for en enkelt plante, ført langt væk fra sine artsfæller, at grundlægge en bestand.
- Størrelsesklasse
- En kategori, som en bestands medlemmer inddeles i efter størrelse. Klassestrukturen i en bevoksning viser, om den vokser, er stabil eller aftager.
- Succession
- Den gradvise, i store træk forudsigelige ændring i et samfunds arter over tid, for eksempel efter en forstyrrelse eller fjernelsen af en dominerende art.
- Vandopland
- Det landområde, der afvandes af en flod og dens tilløb. Fordi bjørneklofrø rejser med strømmen, er vandoplandet, ikke den enkelte ejendom, den naturlige enhed for bekæmpelse.
Redaktionelle termer
- Kilde mangler
- En mærkat sat på en påstand, der ikke understøttes af en pålidelig kilde. Påstande, der er mærket således, kan anfægtes og fjernes. Påstande om bjørneklos fordele bliver mærket oftere end nogen andre.
- Neutralt synspunkt
- Princippet om, at artikler gengiver væsentlige synspunkter retfærdigt og i forhold til deres opbakning i pålidelige kilder. Neutralitet mellem planten og dem, den forbrænder, er ikke påkrævet.
- Rødt link
- Et link til en artikel, der endnu ikke findes. Et rødt link er ikke en fejl: det markerer en artikel, der endnu ikke er skrevet.
Se også
Denne artikel er en oversættelse af den engelske artikel, revision 1845.
Kategorier